Tilbage

Sidste modul blev løftet: Tyra II har nu sin endelige form

Esbjerg, 10 oktober 2022 – Det sidste element i Tyra II installationen er nu kommet på plads. Snart forlader verdens største kranskib Sleipnir derfor Tyra feltet efter en vellykket installationskampagne.

I går kl. 17:04 placerede Sleipnir den 85.4 meter lange bro mellem den nye Tyra II-procesplatform og beboelsesplatformen. Nu er alle elementerne i Tyra II forbundet. Det markerer, at løftet af de fire sidste dele af Tyra II – procesplatformen, to broer og et flare-tårn – er slut.  

I de kommende dage vil installationsteamet afslutte den sidste svejsning for at sikre, at de nye platforme og elementer kan modstå mange års hårdt vejr i Nordsøen.  

Når alt er svejset sammen, vil installationsteamet give stafetten videre til tilslutnings- og idriftsættelsesteamet, der vil fokusere på at klargøre de installerede platforme og tilslutte dem til den eksisterende Nordsø-infrastruktur. Det er den sidste fase inden første gas fra Tyra II i vintersæsonen 2023/2024.

Det er fascinerende at vi nu kan se den komplette form af Tyra II. Alle otte platforme, seks broer, to ben og et flare-tårn er nu på plads i deres endelige position. Jeg er meget stolt af vores installationsteam og vores dygtige partner Heerema Marine Contractors, der endnu en gang udførte løfteoperationer lige efter bogen. Det er en vigtig milepæl, der er nået, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig meget arbejde at færdiggøre offshore, før Tyra II er klar til producere den første gas til vintersæsonen 2023/24

siger Lars Bo Christiansen, Viceprojektdirektør for TotalEnergies EP Denmark A/S.

Fakta om installationen 

  • Mere end 260 personer ombord på Sleipnir var involveret i arbejdet med at løfte procesplatformen, to broer og et flare-tårn. 
  • Den 4. oktober 2022 kl. 08:27 landede den største Tyra II-platform sikkert på platformbenene i Tyra-feltet. Løftet af den 17.000 tons tunge procesplatform slog verdensrekord som det tungeste kranløft, der nogensinde er foretaget til søs.   
  • Det sidste Tyra II brik, der blev løftet på plads, var broen, der forbinder beboelses- og procesplatformene. Den er 85,4 meter lang og vejer 370 tons. 
  • Sleipnir er verdens største kranskib fra TotalEnergies EPC-entreprenør Heerema Marine Contractors. Sleipnirs to store kraner kan løfte en vægt på op til 20.000 tons. Fartøjet er 220 meter langt og 102 meter bredt – en størrelse svarende til ca. 3 fodboldbaner.  
  • Sleipnir har været en del af ombygningen af Tyra-feltet og hjalp med at installere de nye platformsben i september 2020 samt de resterende nye Tyra II-moduler, herunder indkvarteringsmodulet, seks brøndhoved- og stigerørsplatforme og fire broer i september 2021 og april 2022.  

Fakta om Tyra-genopbygningen 

  • TotalEnergies er operatør på Tyra-feltet på vegne af DUC – et partnerskab mellem TotalEnergies (43,2%), Noreco (36,8%) og Nordsøfonden (20%). 
  • Tyra er Danmarks største naturgasfelt. Før feltet blev lukket for genopbygning, var det centrum for bearbejdning og eksport af mere end 90% af den naturgas, der blev produceret i den danske Nordsø. 
  • Genopbygningen af Tyra blev nødvendig, da havbunden under platformene var sunket som følge af mange års udvinding fra det underliggende kalklag. 
  • Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hovedelementer: Nedtagning samt genanvendelse og bortskaffelse af de gamle Tyra-platforme; Genbrug og 13 meters forlængelse af de nuværende platformben på seks platforme, som vil få nye overdele (topsides); samt en helt ny procesplatform og en helt ny beboelsesplatform 
  • Når det genopbyggede Tyra II er tilbage i produktion, forventes det at levere
    2,8 milliarder kubikmeter gas om året, hvilket svarer til 80% af den forventede danske gasproduktion. 
  • Tyra II vil levere naturgas med 30% mindre CO2 emissioner fra produktionen og vil yde et væsentlig bidrag til den danske og europæiske forsyningssikkerhed. 

TotalEnergies pressekontakt

Thorkild Diness Jensen / Head of External Communications for TotalEnergies Denmark / +45 20 20 42 36 / thorkild-diness.jensen@totalenergies.com 

Om TotalEnergies i Danmark  

TotalEnergies er Danmarks førende olie- og gasselskab med en mangfoldig og international arbejdsstyrke på omkring 1.200 medarbejdere. Vi står for 85% af den producerede olie og 97% af den nationale gas og udvikler et af de førende CO2-lagringsprojekter i den danske del af Nordsøen. TotalEnergies’ aktiviteter går mere end et halvt århundrede tilbage og udgør et vigtigt bidrag til Danmarks økonomi, energiforsyning og beskæftigelse. Ud over vores olie- og gasaktiviteter arbejder TotalEnergies på at etablere nye forretningsaktiviteter inden for havvind, solenergi og andre vedvarende energikilder.

Om TotalEnergies  

TotalEnergies er et globalt multienergiselskab, der producerer og markedsfører energi: olie og biobrændstoffer, naturgas og grønne gasser, vedvarende energi og elektricitet. Vores mere end 100.000 medarbejdere er engageret i energi, der er til at betale, er renere, mere pålidelig og tilgængelig for så mange mennesker som muligt. TotalEnergies er aktiv i mere end 130 lande og sætter bæredygtig udvikling i alle dens dimensioner i centrum for sine projekter og operationer.