Tilbage

Tyra II’s nye beboelsesplatform er på vej til Nordsøen

Esbjerg, 16 marts, 2022: TotalEnergies EP Danmark er sammen med vores partnere i Dansk Undergrunds Consortium, Noreco og Nordsøfonden, glade for at kunne annoncere, at vi netop har afsluttet en succesfuld udsejling af den nye Tyra II-beboelsesplatform.

Beboelsesplatformen er konstrueret på Piomboni-værftet i Ravenna (Italien) af et af TotalEnergies’ teams sammen med totalentreprise-leverandøren Rosetti Marino, som tilsammen har brugt 2.8 millioner arbejdstimer på at bygge platformen.

I dag blev den færdige beboelsesplatform sendt afsted med Heerema Marine Contractors’ Barge H-408 på den 5.800 kilometerlange rejse til Tyra-feltet i Nordsøen.

Så snart beboelsesplatformen ankommer til Tyra-feltet, vil den blive installeret af verdens største kranskib Sleipnir. Når den er færdiginstalleret, tilføjer det endnu et stykke til Tyra II – Danmarks absolutte knudepunkt for naturgas.

”Udsejlingen af den nye Tyra II-beboelsesplatform er en vigtig milepæl for Tyra Genopbygningsprojektet. Det markerer en succesfuld afslutning på vores tætte samarbejde med Rosetti Marino. Holdene har ydet en stærk og modstandsdygtig indsats ved at levere de færdige moduler uden nogle ulykker på trods af COVID-19-pandemiens udfordringer”, siger Lars Bo Christiansen, Tyra Genopbygningsprojektets Videprojektdirektør for TotalEnergies EP Danmark.

Tyra II’s beboelsesplatform er et af de resterende fem af i alt otte nye platform – inklusive procesplatformen og to såkaldte brøndhovedplatforme og en stigrørsplatform – som stadig mangler at blive installeret og sat i gang, før feltet igen kan producere.

Fakta om beboelsesfaciliteterne på det nye Tyra II:

  • Beboelsesmodulet vejer 5.400 tons, er 32,5 meter højt og består af 7 etager inklusiv en helipkopterlandingsplads – svarende til højden af Esbjergs Vandtårn
  • Det 3.500 m2 store område vil ikke blot være et hjem for det fremtidige mandskab, men det huser også udstyr, som spiller en nøglerolle for Tyra II.

Tyra II’ udstyrshub:

  • Al vand til brandslukning samt nødstrøm på Tyra II stammer fra dette modul.
  • De to nødgeneratorer genererer 3,2 MW – svarende til den strøm, som 3.500 danske husstande burger – hvis de er i drift i et år.
  • Pumperne, som leverer vand til brandslukning, leverer 8.250 m3/timen – svarende til det årlige forbrug af vand for 15 husstande i timen per pumpe.
  • Vandsystemet kan hver dag omdanne op til 200-liter havvand til ferskvand per person, der bruges til at drikke, lave mad, vaske, rengøre, etc.

Tyra II – et hjem for de ansatte, mens de er offshore:

  • Sikkerhed, effektive arbejdsgange og generelt velvære er fokusområder i designet af Tyra II, som er skabt i tæt samarbejde med de fremtidige beboere, der kom med 64.518 forslag.
  • Beboelsesmodulet huser en kantine, faciliteter til tøjvask, et hospital, 80 enkeltværelser, en udendørs terrasse samt rekreative områder, som er udstyret med sauna, et fitnesscenter, bordfodbold-borde og meget mere.
  • Layoutet er logisk og smart designet, hvilket sikrer hurtig passage, øget sikkerhed, socialisering og støjreduktioner.

___

> Billeder af beboelsesplatformen og udsejlingen kan ses her