Tilbage

Mød Raoul: Tyrafeltet gøres klar til eksport

I denne nye video vil du møde Raoul Da Silva, som er Commissioning Power & Compression Leader for Tyra-genopbygningsprojektet. Raoul vil tage dig med på en tur bagom den nye procesplatform, hvor gassen fra Tyra og de omkringliggende felter omdannes til det endelige produkt, der sendes mod Danmark og Europa. Helt konkret gives spændende indsigt i hele Tyra-hubbens strømforsyning, og du vil se den kompressor, der vil transportere den første gas til Danmark.

Gennem de seneste måneder har teamet sikkert gennemført vigtige, afsluttende skridt i genopbygningen af Tyra, såsom at forbinde Tyra til de omkringliggende felter og Danmark samt opstarten af de to gasturbiner og succesfuld test af centrale kompressorer, der skaber og eksporterer det endelige, dehydrerede og kølede gasprodukt

Det største infrastrukturprojekt i den danske Nordsø er gået ind i sin afsluttende fase, hvor alle kræfter er sat ind på grundigt at testet alt udstyret og sikre systemernes integritet, høj kvalitet og sikre arbejdsforhold for crewet før gas fra Nordsøen igen kommer ind i systemet og produktionen genstartes i den kommende vintersæson.  

Om genopbygningen af Tyra  

I september 2019 blev produktionen fra Danmarks største gasfelt, Tyra, sat på pause for at feltet kunne genopbygges. Det udgør den største enkeltinvestering i Nordsøen nogensinde. Siden da er de gamle installationer blevet fjerne og genanvend, og otte nye platforme er blevet konstrueret og succesfuldt installeret i den danske Nordsø. Nu er alle sejl sat ind på at forberede genopstarten af produktionen i den kommende vintersæson. 

Flere historier