Tilbage

Mød Ulrik: Genforbindelsen til Danmark og de omkringliggende felter

Kom bag kulisserne i kampagnen for genforbindelse af infrastrukturen. Ulrik Phillip, Area Completion Manager for Tyra Redevelopment, tager dig med på en tur rundt på stigerørsplatformen (TEE), hvor han giver et interessant indblik i forbindelsespunkterne til Danmark, de omkringliggende felter og den overordnede kampagne.

Stigrørplatform Tyra East Echo eller forkortet: “TEE” repræsenterer et vigtigt knudepunkt for gas i den danske del af Nordsøen. Her vil gassen ankomme fra de omkringliggende felter og rejse videre mod Danmark og Europa. 

Kort før sommerferien blev Tyra igen forbundet til Danmark efter en vellykket installation af forbindelsestykket på gaseksportrørledningen til land. I denne måned afsluttede projektteamet arbejdet med den undersøiske infrastruktur, som forbinder Tyra med de omkringliggende felter. 

Med den opnåede milepæl er vi klar til at starte og styre de omkringliggende satellitfelter igen, hvilket er et afgørende skridt mod første gas.

Læs mere om den seneste milepæl for genforbindelse her.

Produktionen fra Danmarks største gasfelt, Tyra, blev midlertidigt stoppet før genopbygning startede i september 2019. Siden er de gamle platforme blevet transporteret til land og genanvendt, mens otte nye platforme er blevet bygget og installeret i den danske Nordsø. Genobygningen er nu i den allersidste fase, hvor alle kræfter er sat ind på at udføre grundige test af udstyret. Det er essentielt for at verificere pålideligheden af systemerne, garantere høj kvalitet og skabe sikre arbejdsforhold for medarbejderne, inden der kommer gas ind i de nye faciliteter og Tyra-produktionen genstartes i vintersæsonen 2023/24.

Flere historier