Tilbage

Biodiversitetsstudier ved Tyra-feltet positive for udbygning af havvind i Nordsøen

Nordsøen er i stigende grad i spil for etablering af havvind og TotalEnergies er ét blandt flere selskaber med planer for vindmølleparker. Men hvordan reagerer havmiljøet på støj fra konstruktionsarbejdet? Et studie fra Tyra-projektet tilføjer ny viden.

Hos TotalEnergies har vi vedtaget mål for bæredygtig udvikling som centrale i vores virksomhedsDNA. To af disse mål er centreret omkring biodiversitet – at fremme og forvalte biodiversiteten dér hvor vi opererer.

Vores arbejde med at ombygge Tyra-feltet gør det muligt for os at implementere handlingsplaner for biodiversitet, der bidrager til ny viden om biodiversitet omkring vores lokaliteter. Her greb vi en chance for, for første gang omkring olie og gasfelter i de danske farvande, at studere, hvordan havpattedyr som marsvin reagerer på undervandskonstruktionsstøj – med interessante resultater til følge.

Marsvinet er en vigtig art i Nordsøen. Det er placeret i toppen af fødekæden og er et pattedyr, der ofte ses omkring kyster, i flodmundinger og endda op ad floder. Overvågning af artens sundhed er et vigtigt aspekt af forståelsen og sikringen af hele havmiljøet omkring TotalEnergies’ platforme i Nordsøen. Det er noget TotalEnergies har gjort i samarbejde med havpattedyreksperter ved Aarhus Universitet, og resultaterne er peer-reviewed og publiceret [1].

I 2021 tilføjede vi et vigtigt manglende element ved at undersøge, hvordan disse havpattedyr reagerede på høj undervandsstøj genereret af arbejdet med at banke funderings-pæle ned i havbunden. Hvor foruroligede var de? Blev dyren bange, og hvor lang tid ville det tage før de vendte tilbage til biotopen? Eller ville nogle aldrig vende tilbage?

Spørgsmålene er af stor betydning, ikke mindst i en tid, hvor større og større arealer af søterritoriet tænkes ind i planerne for en fremtidig energiforsyning baseret på havvind og andre vedvarende energikilder. Med Nordsø-aftalen er der planer om at levere 150 Gigawatt havvind i 2050, hvilket kan sammenlignes med at den totale EU-kapacitet på havvind var 16 Gigawatt, da aftalen blev underskrevet i maj 2022.

Konstruktion af offshore infrastruktur monteret på havbunden kræver, at pæle slås ned i jorden. Vindmølleparker er afhængige af enorme pæle, der går dybt ned i havbunden for at forhindre de høje vindmøller i at vælte i hård vind. Olie- og gasplatforme behøver ikke så store pæle, men den samme aktivitet skal finde sted.

En undersøgelse med mange detaljer

’Arbejdet på Tyra var en fantastisk mulighed for os til at tilføje den sidste brik i puslespillet,’ siger Katrina Povidisa-Delefosse, senior miljørådgiver hos TotalEnergies, ph.d. i havbiologi. ’Vi har tidligere undersøgt effekterne af seismiske undersøgelser – nu kunne vi se, hvordan havpattedyr reagerede på støjen fra arbejdet med pælene. Vi besluttede, at vi ville foretage en virkelig grundig undersøgelse på måder, som aldrig var blevet gjort før. På den måde får vi hele ”soundscape” af vores aktiviteter på havet’.

Undersøgelsens målinger blev udført med meget større opløsning end tidligere undersøgelser, med både mindre trin og en større maksimal afstand. Undervandsmikrofoner blev installeret på 21 stationer på havbunden i gradvist stigende afstande fra pælepladsen, op til 45 km væk.

’Mikrofonerne registrerer de lyde, marsvin laver,’ forklarer Katrina, ’og når vi analyserer lydoptagelserne, kan vi identificere den slags lyde, de udsender – for eksempel hvis de blot kommunikerer eller søger efter mad. Lydene fortæller os om deres adfærd i områet. Hvis de bare kommunikerer, passerer de måske bare gennem et område. Hvis de leder efter mad, kan det tyde på, at de er glade og afslappede og vil bruge tid på stedet.’

Effekten

Undersøgelsen startede fire måneder før pælearbejdet begyndte for at få et grundlæggende billede af marsvinenes normale vaner og fortsatte i flere måneder efter afslutningen. Så hvordan reagerede dyrene?

Under pælearbejdet forlod dyrene som forventet hele området. Men hvor lang tid ville det tage dem at vende tilbage, når det stoppede? Jo længere væk fra sundet, jo mindre blev dyrene forstyrret. På de fjerneste stationer genoptog dyrene deres normale fourageringsaktivitet med det samme, tydeligvis ikke særlig bekymrede, heldigvis.

Omkring de nye platforme tog det lidt tid for dyrene at vende tilbage og genoptage deres almindelige aktiviteter. Efter et par uger var aktivitetsniveau den samme som inden vi gik i gang med pælearbejdet. Området omkring platformbenene var tydeligt et, de ønskede at være i, og de høje lyde var kun et midlertidigt problem for dem.

”Det er selvfølgeligt blot et studie bland mange der skal til i de kommende år, siger Katrina og tilføjer: Men resultaterne giver os vigtig viden om hvordan vi skal forholde os for at havpattedyrene ikke stresses for meget, når vi i de kommende år skal udbygge energi-infrastrukturen med vedvarende energi”

——————————————————————————————————–

[1] Delefosse, M., Rahbek, M., Roesen, L., & Clausen, K. (2018). Marine mammal sightings around oil and gas installations in the central North Sea. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom, 98(5), 993-1001. doi:10.1017/S0025315417000406

Flere historier